Procesvarme
Alle processer kræver energi og alle processer afgiver energi!
Med udgangspunkt i disse kendsgerninger har KH nordtherm gennem årene hjulpet mange virksomheder med at genanvende procesvarme fra en bred vifte af processer.
Vi har bl.a. erfaringer med varmegenvinding fra gylle, olie, spildevand, kølevand fra plaststøberier og stearinlysfabrikker samt genvinding fra ventilations- og røgafkast. Der er ikke to projekter der er ens, men ofte kan vi bruge vore erfaringer fra tidligere projekter og i samarbejde med kunden lave en løsning tilpasset til den aktuelle opgave.
KH nordtherm tager hånd om projekterne fra start til slut. I første fase hjælper vi med at konkretisere projektet og lave økonomiske konsekvensberegninger. Når den rigtige løsning er på plads laver KH nordtherms ingeniører den tekniske dokumentation, hvorefter vore teknikere kan gå i gang med at installere og opstarte anlægget. Når anlægget er i drift vil det være naturligt at lade KH nordtherm foretage det årlige serviceeftersyn på anlægget.
Vi har naturligvis skræddersyede serviceaftaler, der bl.a. omfatter online overvågning, udarbejdelse af servicerapporter samt teknikerbesøg.
Har din virksomhed en produktion og ønsker du at spare penge på varmeregningen kan KH nordtherms konsulenter hjælpe dig med at afgøre, hvor stor besparelse der er basis for.

+45 9715 4600
khn@khnordtherm.dk